Projektet fokuserer på at specificere og dokumentere begrebet digital kompetence (digital literacy) i forhold til naturvidenskab med det formål at bidrage med viden om, hvorledes unges kreative naturvidenskabelige læring kan fremmes ved hjælp af sociale og personalisérbare mobile medier i museers og oplevelsescentres udstillinger og samlinger. Projektet foretager empiriske undersøgelser i science-centret Experimentariums semiformelle læringsmiljø. Metodisk anvendes etnografiske tilgange samt og design based research, og der udføres brugerundersøgelser knyttet til unges anvendelse af mobile medier i undervisnings- og udstillingssammenhæng og med fokus på centrets faste energiudstilling. På baggrund af disse brugerundesøglelser udvikles digitalt indhold til sociale og mobile medier til udstillingen.